It's a mystery how Peter Schonau Fog manages to combine child abuse, a study of a rural community, affecting tragedy and black comedy into a satisfying whole, but in "The Art of Crying" he pulls it off. A gently offbeat study of a Jutland family in the early 1970s as seen through the merciless, innocent gaze of an 11 year-old boy, this refreshingly unconventional pic tackles its taboos with
compassion, grace and wit.
Jonathan Holland, Variety

Emotionally devastating and astonishingly mature, this is a unique feature debut. Steve Gravestock, Toronto International Filmfestival

A young Scandinavian genius tackles Bergmanesque themes of family taboos and relationships with pathos, humor, and a loving eye. Chiseko Tanaka, Tokyo International Film Festival

Friday, March 23, 2007

Peter Schønau Fog modtager Natsværmerprisen


Ritzau: Torsdag den 22. marts 2007


Instruktør Peter Schønau Fog
modtager her til aften Natsværmerprisen


Hans prisvindende spillefilmsdebut ”Kunsten at græde i kor” får Danmarkspremiere fredag den 27. april.
I aften er der officiel åbningsgalla i Dagmar Teatret i København for årets NatFilm Festival. Den ærefulde åbningsfilm er det prisvindende drama ”Kunsten at græde i kor”, men inden festivalen for alvor kan skydes i gang, skal filmens instruktør Peter Schønau Fog på scenen for at modtage dette års prestigefulde Natsværmerpris – NatFilm Festivalens ærespris.

Natsværmerfonden uddeler hvert år prisen til unge danske filmtalenter, som har ydet et værdifuldt bidrag til dansk film, og med prisen følger 25.000 kr. og et kunstværk af Alexander Tovborg. Et uddrag af bestyrelsens motivation er: ”Vi er mange, der har ventet og ventet på at se hans karriere folde sig ud. Nu sker det, og det har været ventetiden værd. Hans spillefilmsdebut er en modig og sikker debut, der takler et svært emne uden at ryste på hånden, får det optimale ud af både professionelle skuespillere som amatører, og som tør at udfordre vore vaner og forventninger ved at være indspillet på klingende sønderjysk.”

Natsværmerprisen bliver som oftest uddelt til talenter i udvikling, og Peter Schønau Fog er allerede rigtigt godt på vej. Tilbage i 2000 blev han indstillet til en Student Academy Award for sin afgangsfilm ”Lille Mænsk”, og ”Kunsten at græde i kor” har allerede nu modtaget en række priser og ikke mindst masser af roser. Siden Verdenspremieren ved Toronto Film Festival har filmen været på en imponerende verdensturné - bl.a. San Sebastián (Tildelt Ungdomsjuryens pris), Tokyo International Film Festival, AFI / Los Angeles (Juryens special mention) og Mannheim-Heidelberg (Tildelt Publikumsprisen, Special mention til Jesper Asholt og De Tyske Biografejeres Anbefaling). Ved Gøteborg i februar modtog Harald Gunnar Paalgaard desuden den prestigefulde ”The Kodak Nordic Vision Award” for Bedste Fotografering.

”Kunsten at græde i kor” er i løbet af dette forår udtaget til at deltage i endnu en række Film Festivaler over hele verden: Sofia International Film Festival, Cleveland International Film Festival, Hong Kong International Film Festival, Vilnius International Film Festival, Istanbul International Film Festival, Sarasota Film Festival, Nashville Film Festival og Jerusalem Film Festival.

Senest er ”Kunsten at græde i kor” blevet inviteret til New Directors/New Films, som anses være en af verdens mest eksklusive præsentationer af debutant film fra hele verden.

”Kunsten at græde i kor” er baseret på Erling Jepsens succesfulde roman af samme navn og får Danmarkspremiere fredag den 27. april. ”Kunsten at græde i kor” er produceret af Final Cut Productions.

Se også: Politiken